FRA LED TIL LEDER
Min nye bog om Martin Thorborg

Martin Thorborg - Fra led til leder

Som ung var Martin en led leder. Han stolede ikke på sine medarbejdere og vidste ikke hvordan han skulle motivere dem. Som iværksætter skulle han lede, uagtet om han ønskede det eller ej. +25 år som leder har givet Martin en lang række erfaringer, som han nu deler med andre ledere. 

I dag er Martin en succesfuld administrerende direktør i fintech virksomheden Dinero. Her laver man et flot overskud, har en lav medarbejderomsætning og meget tilfredse medarbejdere. Faktisk så tilfredse at Martins medarbejdere er de mest tilfredse blandt 9.800 medarbejdere i Visma-koncernen.

I vores nye bog, "Fra led til leder", fortæller Martin på underholdende vis om sine markante holdninger til ledelse. Hans lederskab tager udgangspunkt i en stor tillid og tiltro til sine medarbejdere.

Bogen sætter fokus på emner som rekruttering, motivation, fælles mission, mening, frihed, beslutningskraft, rammer og meget andet relevant, for dig som leder.

FRA LED TIL LEDER er det tredje bogprojekt, som Martin og jeg laver sammen. Tidligere har vi udgivet "Iværksætter til jeg dør" og "E-pusher". Læs mere om dem nedenfor.

Martins foredrag bookes direkte på Thorborg.dk.

_9788799116614

Iværksætter til jeg dør

Martin og jeg skrev, producerede og udgav selv bogen, der omgående blev nummer 1 på Saxo´s bestsellerliste.

Bogen indeholdt relevante annoncer - alle målrettet iværksættere/ læserne. Det gav en del debat i medierne - men ikke mindst gav det Martin og jeg en rigtig god business case, for vi havde et godt overskud allerede da vi stod med de første 10.000 eksemplarer klar til salg.

Bogen blev flittigt købt af bibliotekerne og blev desuden også udgivet i en undervisningsversion.

martin-thorborg-e-pusher

E-pusher

Martin udgav i første omgang bogen som e-bog, hvilket blev en stor succes. E-udgaven kostede kr. 1.500 og det var en lettere begejstret Thorborg, der ringede og fortalte om de første par dages omsætningstal 🙂

Derefter udgav vi den i en fysisk version, stærkt inspireret af måden hvor på vi udgav "Iværksætter til jeg dør" - med relevante annoncer og link til videoer mv.